Brevkassen: Rådgivning

Lagt ud den 25. april 2009 efter samtykke

Jeg ved ikke, om jeg har en mødom

Hej Kristina.
Jeg synes at du har en rigtig god hjemmeside, og endelig er der en ærlig en som kan sige at operationerne ikke duer.

Jeg er en pige på 15 år, og jeg er jomfru. Men jeg ved ikke om jeg har en mødom, jeg cykler hver eneste dag, og flere gange om dagen, så jeg er faktisk lidt i tvivl?

Jeg vil spørge om hvordan kvinder kan finde på at placere kyllingelever i skeden, for at kunne bløde i bryllupsnatten!! Hvordan gør de det, og kommer man overhovedet til at bløde?

Og hvis man tager de der p-piller for, at kunne bløde i bryllupsnatten, det er lidt mærkeligt?

Fordi man vil gerne bløde om "natten", og ligeså snart man stopper med p-pillerne så bløder man, dvs. inden manden og kvinden er i seng sammen, og desuden så bliver man ved med at bløde, for så har man menstruation, og så ved "han" at det menstruation?! Så det kan heller ikke rigtigt bruges? eller?!:)

Det er ikke fordi jeg vil bruge metoderne, men jeg vil bare gerne vide lidt mere om det.

Svar:
Tusind tak for din mail og de pæne ord!

Du kan roligt cykle. En del gynækologer mener, at mødommen ikke kan briste selv ved fysisk aktivitet - heller ikke når man cykler. Det skyldes, at mødommen er elastisk, og den giver sig.

De kvinder, som bruger desperate metoder som kyllingelever, ved ofte ikke hvad mødommen er og har hørt rådet fra andre kvinder. Det er farligt, for man kan få infektioner.

Vedr. p-pillerne så kan man jo time menstruationen, så bryllupsnatten falder på den tredje eller fjerde dag. På den måde stopper blødningen jo kort efter brylluppet, og kvinden har blødt første gang. Ellers kan man jo bruge en tampon de resterende dage, og så er der ingen der kan se, at man har menstruation. Man kan få mere vejledning om dette hos sin læge, som kan fortælle, præcis hvordan det kan gøres.

Jeg håber det var svar på dine spørgsmål, ellers skriv endelig igen.

Forrige indlæg       Næste indlæg


Retur til oversigten