![]() | ||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() | Brevkassen: RådgivningLagt ud den 25. april 2009 efter samtykkeMødommen er elastisk, og den springer ikke, som mange trorHej Kristina!Jeg er en ung pige der har haft mange spørgsmålstegn omkring min mødom, om den nu var intakt? I den forbindelse har jeg været til en gynækolog og blevet undersøgt for om jeg stadig var jomfru eller ej? Hun fortalte mig så, at det var jeg, for det kunne hun se. Jeg blev rigtig glad og mit liv ændrede sig fuldstændigt, fordi jeg havde dårlig samvittighed. Men efter jeg har været lidt inde på denne hjemmeside og surfe, bliver jeg nervøs igen, men hvis gynækologen har kunnet set det ved at undersøge mig, så må jeg jo stole på det? Korrekt? For hvis hun ikke kunne se det ville hun nok havde sagt det til mig. Min læge sagde nemlig også før hun henviste mig til en gynækolog, at jeg skulle være forberedt på, at gynækologen måske nødvendigvis ikke kunne give garanti for om den stadig var intakt eller ej, men det skulle gynækologen fortælle mig. Da jeg så var hos gynækologen spurgte jeg om hun kunne se det? Så sagde hun ja, jeg skal åbne skeden, mærke lidt og se med sit store lys, det gør hverken ondt eller noget. Efter undersøgelsen som varede højst 30 sekunder smilede hun og sagde, ja den er der stadig :) Så mon ikke jeg roligt stadig kan stole på det og holde hovedet koldt????? Svar: Uanset hvad, så skal du holde hovedet koldt. For at besvare dit spørgsmål så godt som muligt, er jeg nødt til at spørge, om du har haft sex? Spørgsmål: Ja, men det var meget meget kort og jeg blødte ikke. Svar: Ok, det er meget normalt. Mødommen er elastisk, og den springer ikke, som mange tror. Du er ikke jomfru, når du har haft sex. Men man kan stadig se slimhindekanten i din skedeåbning, hvilket gynækologen jo har bekræftet. Det er helt almindeligt. Det tyder på, at du er en af de mange kvinder, der ikke bløder første gang. Kommer du fra en traditionel familie, hvor det er vigtigt at bløde første gang? Det, jeg fisker lidt efter, er, om du har noget at frygte, hvis du ikke bløder? Uanset, så synes jeg, du skal tage det helt køligt. En mand vil ikke kunne mærke forskel, for alle kvinder er skabt forskelligt, og han har derfor ikke noget grundlag for at bedømme det. Spørgsmål: Jeg har snakket lidt med min kæreste og det lød som om at han som de fleste mænd ville se lidt blod ved første samleje. Så er det jeg frygter for ikke at bløde første gang, men hvis jeg ikke gør det, kan jeg jo tage til en læge dagen efter brylluppet og bevise noget af en eller anden art, ligesom gynækologen. Hvis du altså forstår hvad jeg mener. For jeg har nemlig sagt til ham at de fleste piger ikke bløder første gang og nogen bløder slet ikke og hvis det var tilfældet for mig kunne vi tage til lægen dagen efter bryllupsnatten. Der er det nemlig at lægen formentlig vil åbne og kigge ligesom gynækologen. Derfor holder jeg hovedet koldt. Svar: Det er fornuftigt. Du kan læse på nymoedom.dk under første knap Hvorfor ikke. Der kan du se, hvor almindeligt det er ikke at bløde. Manden kan ikke mærke forskel, det er en myte. Hvis du vil føle dig ekstra tryg, så tal med lægen inden brylluppet. Så er han/hun klar, hvis du får brug for opbakning. Du kan også tage kæresten med op til lægen en dag, og lægen vil kunne bekræfte, at det er helt normalt ikke at bløde første gang. Den gynækolog der undersøgte dig, vidste hun at du havde haft sex? Spørgsmål: Nej det vidste hun ikke, men det var nærmest slet ikke som sex fordi det varede så kort. Jeg kunne slet ikke mærke det og måske var han slet ikke i mig, altså min x kæreste. Jeg tænker mere på at hvis gynækologen har bekræftet det, så må jeg jo stole på det og hvis jeg ikke bløder første bryllupsnat, må vi tage til en læge der hvor jeg kommer fra i XXXX. For der vil lægen formentlig sige de samme ting som du. Hvor almindeligt det er ikke at bløde osv. Men tror du at jeg har en chance for at bløde? Svar: Med hensyn til at bløde, så er det kun en ud af fem kvinder, der bløder første gang. Du har haft sex en gang, uden at bløde. Det er ret usandsynligt, at der vil komme noget blødning anden gang. Det er dog kroppen og naturen, vi taler om, og intet er helt sikkert. Ville det være et problem for dig, hvis du ikke blødte? Spørgsmål: Ja, det ville det faktisk. Hvis jeg ikke bløder 1. bryllupsnat, så tager vi til lægen og jeg ved jo ikke hvad lægen vil sige. Tror du lægen kan se at jeg har haft sex før? selvom det var meget meget kort? og hvad tror du lægen vil sige? Svar: Jeg synes du skal tale med din læge før bryllupsnatten, så han/hun ved, hvad der er på spil. Så har du den tryghed. Det kan være meget svært at se, om man har haft sex før, selv for en læge. Din læge vil sandsynligvis sige det samme til dig som jeg, at det er normalt ikke at bløde første gang. Skriv endelig, hvis der opstår problemer! Så vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan. | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |