Brevkassen: Rådgivning
Lagt ud den 8. juni 2009 efter samtykkeHan sagde, vi skulle giftes..
Spørgsmål:jeg er en pige på 18 år snart 19 .. jeg har mistet min mødom på grund af jeg havde en kæreste der sagde til mig vi skulle forloves og giftes .. men vi gik fra hinanden bagefter ..
jeg ved ikke hva jeg skal gøre nu?? når jeg har mistet min mødom ..
hva skal jeg gøre eller sige til den dag jeg for en mand og bliver gift?
håber du kan hjælpe mig.
Svar:
Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dig :-)
For det første skal du tage det helt roligt. En mand kan ikke mærke forskel på, om du er jomfru eller ej. Det er en myte, at en mand kan mærke den slags. Alle kvinder er nemlig skabt forskelligt, og mødommen er jo ikke en lukket hinde, men mere som en elastisk ring. Derfor er det også kun få kvinder, der bløder første gang. Noget forskning siger, at kun 1 ud af 5 kvinder bløder.
Når det er sagt, så ved jeg, at der er nogle familier, der ønsker at se en blodplet. Nu ved du ikke, hvem du skal giftes med, og hvilke forventninger de har. Må jeg spørge, hvor du kommer fra, og hvilke traditioner I har i din familie? Så kan jeg bedre rådgive dig om, hvad du kan gøre. Ser man på lagenet, eller er det mere en sag mellem kvinden og manden?
Jeg skal gøre mit bedste for at svare dig så hurtigt som muligt.
Spørgsmål:
tak fordi du svarede mig ..
jeg er xxxxx .. (kendt af red.) og vi har ik rigtigt nogen traditioner i familien. Jeg er muslim, men jeg ved at der hvor jeg kommer fra, der går de ik så meget op i det der med at være jomfru eller ikke .. så??.. håber du kan hjælpe mig ..
Svar:
Du kan være helt rolig. Vent med at bekymre dig, til du ved, hvad der venter forude. Det kan sagtens være, at der ikke er noget problem for dig, overhovedet. Husk, at der ikke er nogen beviser på, om du er jomfru eller ej, som jeg skrev i min forrige mail. Hvis du når dertil, hvor du oplever, det er et problem, så må du meget gerne skrive igen. Men indtil da skal du bare slappe af og ikke tænke på en slimhinde, som reelt ikke har nogen betydning.
Du kunne jo ikke vide, at forholdet til din kæreste ville gå i stykker. Og du gjorde, som du gjorde, fordi det føltes rigtigt på det tidspunkt - ud fra de forudsætninger, du havde.
