![]() | ||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() | Brevkassen: RådgivningLagt ud den 9. september 2009 efter samtykkeFamilien kræver papir på mødommenHej..Jeg er sikker på at du har set de samme spørgsmål flere gange, men her kommer mit altså. Jeg har været i et fast forhold i 3 år.. efter to et halvt år mistede jeg så min mødom, da det skete tænkte jeg at jeg BARE ville få lavet en "ny mødom" uanset pris.. Dette er mit helt store problem, for min familie må jo intet vide.. Men vores tradition er ikke at man undersøger lagnet. Det foregår sådan at inden man overhovedet bliver gift, bliver kvinden tjekket, er hun jomfru kan en forlovelse finde sted.. De skal have papir på at pigen er jomfru inden noget kan ske.. Sådan er traditionen og det er vildt skræmmende.. ALtså jeg sidder i et stort dilemma, jeg er sammen med en som jeg virkelig gerne vil være med og han har det på samme måde, problemet er bare at min familie kræver at manden jeg vælger skal have samme etnisk baggrund som jeg.. Samt skal han være muslim, men det har jeg intet imod fordi at jeg selv ønsker dette.. Og jeg ved at hvis jeg vælger en de ikke vil have vil de sige nej med det samme, og så står jeg med et valg om hvorvidt jeg skal gøre hvad familien ønsker eller hvad jeg selv ønsker. Jeg vil selvfølgelig gøre det jeg har lyst til, men det kræver at jeg vil blive "død" for min familie.. og alle mulige andre konsekvenser kan sagtens også finde sted, psykisk har jeg haft det meget svært hjemme, men har aldrig kunne komme ud af det fordi jeg simpelthen ikke tør. er bange for hvad der ville ske mig og også den jeg elsker. Og nu kan man sige at jeg lige har gjort tingene værre ved ikke at være jomfru.. det ved jeg ikke.. Men det jeg er bange for er at jeg kommer hjem og pludselig skal tjekkes, for ved a det lige pludselig kan ske om jeg skal giftes eller ej.. ikke fordi mine forældre har mistanke men sådan er de bare.. hvis de da også fandt ud a at jeg var involveret med en dreng om det var fysisk eller ej, ville det have store konsekvenser.. jeg føler nogen gange at jeg er den værste person i hele verden.. min familie har lidt mig meget smerte, og der mange ting jeg aldrig glemmer. men de er vel nok sådn fordi de vil beskytte mig?? Og så forråder jeg dem på den måde.. jeg ved snart ikke hvad jeg skal tænke, for jeg skal leve op til så meget og jeg vil ikke vælge mellem det ene eller det andet.. jeg ved ikke om jeg skal få lavet en mødom om jeg skal gøre dit eller dat.. Håber du kan give mig et råd for jeg er virkelig forvirret, alle disse ting er for meget at tage og jeg forstår ikke at tingene skal være sådan for piger.. Svar: Jeg skal lige forstå det rigtigt, den mand, du er sammen med nu, har ikke samme etniske baggrund som dig selv, og det ved din familie ikke endnu. Og så er du ikke jomfru. Må jeg spørge, hvor din familie kommer fra (skal lige pejle mig ind på traditioner og risiko)? Hvem plejer at lave det papir på mødommen? Er det din egen læge? Og er den mand, du er sammen med nu, dansker? Undskyld, jeg svarer ved at stille nye spørgsmål, men skal lige have rigtig fat på den, for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Jeg lover at svare hurtigt, er på mailen hele dagen. Du må også gerne sende en sms til min private mobil, så ringer jeg dig op. Spørgsmål: Heej.. den jeg er sammen med nu er xxxxx. og jeg er fra xxxxx (bekendt af red).. altså jeg aner ikk hvem som laver den slags papir, men jeg ved at det noget som foregår.. og jeg har læst meget omkring at man ikke kan se om en pige har sin mødom eller ej derfor forstår jeg ikke at der kan blive lavet et papir på sådan noget.. det også derfor jeg overejer en operation.. men det ikk fordi at ham jeg er med nu kræver at få det tjekket han er godt klar over at jeg kun har været med ham.. men mine forældre ville kræve det.. for så snart det papir er lavet så ved alle andre også at jeg er jomfru.. så når folk spørg så siger de jamen hun har lige lavet sit papir.. sådan for a vise det.. Svar: Ok, jeg er med. Grunden til, at jeg spurgte, var, at jeg tidligere har hjulpet piger, som skulle have lavet mødomstjek hos lægen, ved at forklare lægen pigens situation. Lægen kan på den måde tage højde for, at der står en familie og presser på. Du skal vide at det er meget svært for en læge at vurdere om en mødom er intakt, og jeg er helt enig med dig i, at der er noget med det papir, der ikke passer - at det faktisk er uetisk, når læger udfærdiger disse papirer. Jeg synes ikke der er grundlag for at få en operation. Særligt ikke når du og din kæreste forstår hinanden på dette punkt. Prøv at læse dette indlæg. Lad mig høre hvad du tænker:-) Spørgsmål: Ja okay.. Men så ved jeg ikke hvad jeg går og frygter? Har flere gange læst om det osv, at man ikke kan bløde x og alle de andre ting der nu også spiller ind.. Men det er ikke nok.. Jeg går alligevel og frygter hvad der vil ske.. For hvis nu det blev opdaget at vi var sammen, så ville de meget vel tjekke mig.. Men altså jeg vil da godt på et tidspunkt fortælle min familie at jeg har en jeg i øjeblikket gerne ville dele mit liv med, selvfølgelig må der godt gå lidt tid men vi har været sammen i tre år og det er stadig skjult.. men kan jo ikke bare stikke af og det kun den mulighed jeg tror jeg har. og hvis nu jeg sku giftes med en anden så frygter jeg hvad der ville ske på det tidspunkt.. jeg føler i hvert fald ikke at min mødøm skal være der pga min mand men pga min families ære. alle dem der blevet gift af xxxxx har fået lavet det her papir, og min mor har siden jeg var lille talt om hvor vigtigt den dag er osv. Jeg har læst indlægget og det overrasker mig at lægen vurderede hende som jomfru, men nu kan man jo måske ikke se det, hun skriver jo a hun var sammen med en en gang.. for mit vedkommende er det lidt flere gange så mon ikke det er tydeligere? Svar: Har du nogen i din familie som du kan stole på, som kan hjælpe dig med at introducere og blåstemple den mand du gerne vil giftes med? Kunne det være en mulighed? Spørgsmål: Hej.. Altså nu er jeg en pige, det er derfor at det er svære for mig, jeg har også svært ved a gå ud selv når det bare er veninder. Drengene må typisk en del, derfor er det nemmere for dem a få familien overbevist om den de vil have. Sådan tror jeg også det er med pakistanere, pigerne har det lidt svære, sådn er det i hvert fald for mange af mine veninder. men det kan bare ikke passe at jeg skal gemme mig for min familie fordi jeg vil vælge en jeg elsker.. Og må lige tilføje at det er meget rart at ku skrive til en som kender til miljøet etc. | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |