Brevkassen: Rådgivning

Lagt ud den 9. september 2009 efter samtykke

Min kæreste går meget op i at hans kommende kone er jomfru

Hej .. :)

Jeg har et par spørgsmål angående det med den mistede mødom.

For et langt stykke tid siden gik jeg fra min ex, vi havde været sammen i 6 mdr., vores forhold var seriøst familie alle vidste det så gik det op for mig at man ikke skal tolerere vold i forhold og gik fra ham. men mig og min ex valgte at dele den samme seng og gå i seng sammen. det er intet jeg fortryder.

Men nu er jeg gået videre og har fundet mig en anden dejlig kæreste hvori vi begge mener det seriøst med hinanden han behandler mig derimod som en prinsesse. Mit problem er nu at min kæreste går meget op i hans kone skal være jomfru. Jeg fik ham overbevist at jeg var jomfru.

jeg ved jeg ikke kommer til at bløde nu igen når jeg gør det at få syet mig i mine kønsdele bryder jeg mig ikke om.

De spørgsmål jeg har læst har du besvaret meget med at drengen ikke kan mærke forskel på om du jomfru eller ej at det bare er en myte, med jeg kan vel ikke bede dig om at uddybe det?

Og mht til den aften vi har samleje - hvis jeg vælger at lave en falsk blødning med P-Piller jamen på hvilke dag skal jeg så stoppe med at tag dem hvis jeg fx. ved at det lige er på fredag vi skal have samleje ??

Håber du Besvarer mine spørgsmål

Svar:
Ok, jeg kan forstå at du allerede har taget en beslutning om, at du ikke vil fortælle at du har haft sex før - og jeg kan godt forstå, at du ikke ønsker en operation. Hvis du ønsker at bruge p-pillemetoden, så vil jeg anbefale, at du taler med din læge, så det bliver gjort ordentligt (lægen har tavshedspligt). Din læge hjælper også med at regne dagene ud. Du kan vælge at lade blødningen falde, således at bryllupsnatten falder på menstruations 4-5 dag, hvor blødningen er mindre end på de første dage.

Grunden til, at en mand ikke kan bedømme, om en kvinde er jomfru, skyldes at alle kvinder er skabt forskelligt. Så da han ikke har været sammen med dig før, kan han jo ikke vurdere, om du har føltes anderledes end du gør nu. Mødommen er ikke en hel og lukket hinde, så der er ikke noget manden skal "sprænge" sig vej igennem. Det er et billedsprog, når man taler om at "bryde" mødommen, som ikke har hold i virkeligheden, men hænger sammen med den meget sejlivede myte.

Forrige indlæg       Næste indlæg


Retur til oversigten