Brevkassen: Debat
Lagt ud den 28. oktober 2008 efter samtykkeSkal vi lave et oprør?
Hej Kristina.Først vil jeg lige sige, at jeg har stort respekt for det du gør.
Jeg er en 17-årig piger. Jeg er xxxx (kendt af redaktionen). Hos os er vi ikke troende, men det eneste min far holder ved er at pigen skal være jomfru. Jeg tror, det er fordi han måske er bange for, hvad andre folk vil tænke osv.
Jeg har gået rundt et stykke tid og overvejet, hvordan man bedst kan får stoppet de gamle traditioner. Hvordan skal man informere folk (specielt muslimer) at alle kvinder er skabt forskelligt og at det ikke alle, der bløder første gang. Hvordan får man folk til at indse at både kvinder og mænd er lige?
Skal man hænge plakater overalt?
Skal vi piger lave et oprør/demonstration?
Skal man holde foredrag?
Skal man oprette en organisation?
Jeg ved godt, at det er svært at svare på de spørgsmål, da der ikke findes en bestemt "opskrift", men jeg kan ikke få ro, tænker meget tit over det. Jeg vidste heller ikke, hvem jeg skulle kontakte og få gode råd.
Jeg tror egentligt, at det ikke kun piger der skal kæmpe med det. Der findes jo fyre med etnisk baggrund, der ikke går op i de gamle traditioner. Kunne det ikke være en god ide, hvis de kunne hjælpe til med at lave en forskel?
Keep up the great work !!!
Svar:
Hej med dig
Tusind tak for de fine ord! Du stiller nogle gode spørgsmål - som jeg tilfældigvis også har tænkt rigtig meget over :-)
Siden jeg startede sitet, er det gået op for mig, hvor omfattende dette problem er. Jeg vidste det jo godt... men alle de kvinder som hver dag henvender sig - det har gjort et stort indtryk på mig. Jeg holder foredrag, har skrevet bogen "Mødom på mode", laver undervisning til både fagpersoner, de unge og deres forældre. Skriver indlæg. Debatterer. Og nogle gange føles det som at bestige Mount Everest i meget høje hæle - og regnvejr :-) Laaaang tur. Jeg har ligesom dig drømt om at sætte plakater op over hele landet. Og jeg ved præcis hvordan den skulle se ud; En stor tegning af mødommen, og nedenunder skulle der stå:
· Kun en ud af fem kvinder bløder første gang de har sex
· Der er hul i mødommen før første gang
· Mødommen kan ikke bruges som bevis
Jeg ved, man kunne redde liv, hvis den simple information kom ud over stepperne. Man kunne forebygge forbrydelser og vold, der opstår på grund af konflikter om ære. Tre enkle budskaber, som kan sprænge den stædige myte om den evigt blødende jomfru. Men, der er altså etniske minoriteter som tror på myten eller ønsker at fastholde den, fordi den bidrager til at skræmme pigerne til at holde sig fra sex før ægteskabet. Og der er danskere, som ikke forstår, eller vil forstå, mødommens magt.
Jeg tror vejen frem er debat og dialog (ja ja, jeg ved det siger alle om alting :-) men der er ingen vej uden om at udfordre tabu ved at tale om det). Spred det glade budskab - kun en ud af fem kvinder bløder første gang. Det er basal sundhedsoplysning. Hvorvidt folk vælger at have sex før ægteskabet eller ej, det er deres valg. De kvinder, som henvender sig til mig, har allerede taget det valg.
Søstersolidaritet - et fremmedord for mange - sladder, fnidder og fnadder er desværre så udbredt, at mange end ikke tør tale med deres allernærmeste veninder. Vejen frem er, at man udviser forståelse for andres valg, uanset at det ikke er det samme, som man selv ville vælge. Men desværre er der ofte stor fordømmelse kvinder imellem. På den ene side dem, som vælger at have sex. På den anden side dem, som mener, at sex er den sikre vej til helvede.
Drengene må vi ikke glemme. Det har du fuldstændig ret i. Jeg taler med mange drenge, som også føler traditionerne som et pres. Ofte er det jo deres mor, som skal lure efter pletten på lagenet. Disse problemer er derfor ikke, for mig at se, et feministisk spørgsmål. Det handler om at kvinder og mænd, sammen, skal tale åbent om traditionerne. Traditionerne videreføres jo også ofte af kvinderne selv.
Myten er ældgammel, og det tager tid at aflive den. Men jeg er sikker på det nok skal lykkes - især når jeg læser et indlæg som dit.
Tusind tak (og hvem ved, måske skulle jeg gøre alvor af det med de plakater :-))
Kærlig hilsen
Kristina
