![]() | ||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() | Brevkassen: RådgivningLagt ud den 3. november 2009 efter samtykkeJeg føler mig så satans klam!Hej Kristina,jeg skammer mig meget mens jeg skriver disse ting ned, nu er jeg en pige som kommer fra xxxx (kendt af red.). Jeg er ligeglad med ære og alt andet, for jeg står i en situation hvor jeg ikke selv ved hvad jeg skal gøre, for jeg har ikke overskud til at tænke på nogen som helst. Jeg er lige fyldt 20 år gammel, jeg har altid været mors og fars lille pige, så har jeg en dag fået tilbudt fra en jeg som kender min familie, om at han så skulle køre mig hjem, jeg var lidt beruset og sagde ja! som så var mit livs STØRSTE FEJLTAGELSE, for det var ligesom der mit jomfruhinde sprang, jeg er meget meget meget ked af det, jeg er en piger der ikke tør sige eller snakke med nogen om det her, det værste af det hele er, at jeg ikke kan lide drengen jeg har gjort det med, og det skammer jeg mig ekstra meget over, så jeg har det meget skidt, jeg håber det her forbliver anonymt, men koster det virkelig så meget, at få syet jomfruhinden? Svar: Hej kære Jeg er virkelig ked af den oplevelse, du har været udsat for. Kan du fortælle mig mere om, hvad der skete i bilen? Og din familie, er de meget traditionelle? Hvad er grunden til, at du tænker 'mødomsoperation' - er der planer om ægteskab, eller tænker du ud i fremtiden. Jeg vil meget gerne hjælpe sig, derfor svarer jeg ved at stille spørgsmål. Jo mere jeg ved, jo bedre kan jeg rådgive dig, Kærligst Kristina Spørgsmål: Det er jeg glad for, jeg er en pige, der ikke elsker at fortælle noget til nogen jeg holder altid ting inden i mig selv og jeg er ved at springe.. Jeg var til housewarming. Jeg plejer ikke at drikke, men jeg havde fået et par glas med cola med vodka i. Senere hen spurgte han om han måtte se mig, da han gerne ville fortælle noget meget vigtigt, og jeg kunne ikke sige nej, som jeg så burde gøre.. Jeg ved ikke om det er alkoholen der gjorde det, men først kyssede han mig, og dernæst ville han mere.. lige pludselig stod jeg i en situation hvor jeg kun kunne sige nej, græde og skrige for det gjorde bare ondt, og det var oven i købet kvalmegivende.. jeg troede ikke der var noget ved det, altså drengen kom jo op i mig, men det var 1) bællemørkt. 2) jeg havde det ikke selv godt.. Nu står jeg så i en situation, mine forældre må ikke vide det her, jeg er ligeglad med deres reaktion.. men jeg skammer mig allerede meget over det:( altså at jeg kunne gøre det, for det var virkelig ikke noget jeg ville, man kan jo kalde det en slags voldtægt eller hvad man nu kan sige.. Drengen er stadig med på, at holde fast på mig, men jeg vil helst glemme det, for han giver mig kvalme.. Jeg er oprindeligt fra xxxx (kendt af red), han er ikke fra samme land som mig. Jeg vil virkelig bare glemme det der er sket, for der jeg kom hjem kunne jeg se at jeg blødte. Jeg ved der er en risiko for, at jeg så kan være gravid nu. men det tror jeg bare ikke, jeg er virkelig bare svag.. Det med at få det syet, tror jeg, jeg dropper.. jeg tror jeg fortier, og siger til min læge at jeg ved en gymnastik time hoppede op på noget, og blødte bagefter? og at han skal skrive en attest eller lignende? tror du ikk det er bedst? jeg er virkelig ligeglad med traditoner og normer og alt andet, men jeg føler selv jeg er såå satans klam, efter alt det her..:( Svar: Hej kære Jeg skriver til dig nu, men jeg vil gerne tale med dig, hvis du vil, så kan man bedre komme rundt om tingene. Så send mig en sms på 31126489. så ringer jeg dig op. Altså, ja, det, der skete i bilen, var tydeligvis imod din vilje, da du skreg og græd. Har drengen selv en anden opfattelse. Har han ikke opfattet, at du skreg og græd. Hvad er hans reaktion - nu bagefter? Uanset hvad, så har du ingen grund til at skamme dig. Du sagde nej. Du skreg og græd. Det burde han havde opfattet og respekteret. At sætte sig ind i en bil betyder ikke, at man siger ja til hvad som helst. Du må ikke skamme dig, det er ikke din skyld. Du har ikke selv bedt om at blive udsat for det, der skete i bilen. Det andet, jeg vil sige til dig, er, at det er meget vigtigt, at du tager op til din læge. Er det en læge, du har tillid til? Ellers kan jeg hjælpe dig med at finde en anden. Du skal testes for graviditet og kønssygdomme. Særligt klamydia. Det er meget vigtigt. Med hensyn til din mødom, så brug din læge. Få lægen til at bekræfte at kun 1 ud af 5 bløder første gang - hvis det skulle vise sig at blive et problem eller et krav fra familien, så brug den autoritet som lægen har. En mand kan ikke se eller mærke, om du er jomfru eller ej, så den frygt kan du godt lægge væk. Jeg er bekymret for dig. Det, du har været udsat for, er meget voldsomt. Jeg tænker, du kan få brug for at tale med nogen om det. Jeg er også bekymret over, at drengen åbenbart ikke har forstået, hvad det er han har gjort. Har du talt med ham? Mange tanker, Kærligst Kristina Spørgsmål: Hej Kristina.. Det er nok en anelse nemmere for mig, at skrive end at snakke:( Jeg har været hos min egen læge i dag, men jeg turde ikke fortælle tingene som det virkelig havde været, da jeg ved han sikkert ville skrive det i min journal, han har selv kigget og har set at min mødom er sprunget, jeg fortalte ham bare, at det var sket i en idrætstime.. Jeg tror ikke, jeg har fået nogen kønssygdomme, da jeg ved hvem drengen er, men hvis jeg ender med at blive gravid, kan jeg ligeså godt bare dø. jeg har sagt til ham, en dag jeg mødte ham, at det var sådan, at jeg blødte efter, og det ville han ikke tro på. Han forstod ingenting. Han troede ikke på der var blod. men jeg får stadig kvalme over ham og det der er sket.. Jeg tænkte på, altså hvor meget går der før, man kan vide at man er gravid? og hvordan er det at få syet sin mødom igen?? mange tusinde tak for din hjælp og opmærksomhed.. Svar: Hej kære Jeg er virkelig glad for at høre fra dig. Og det er ikke noget problem, vi skriver bare til hinanden. Kender godt det med, at det kræver noget energi at ringe et andet menneske op. Især hvis det er noget, som er svært at tale om. Du skal ikke være bange, når lægen skriver journal, det er super fortroligt materiale. Det er forbudt, og man kan blive straffet, hvis man viser andre, hvad der står i en persons journal uden personens tilladelse. Jeg synes, du skal blive testet for klamydia. Selv om du kender drengen, så ved du ikke, hvem han har været sammen med før. Det er ikke for at gøre dig nervøs, men jeg synes ikke, du skal betale en større pris for dette, end du allerede har gjort. Der er ofte få symptomer på klamydia. Det kræver en test for at finde ud af om man er smittet. Og det er en meget udbredt kønssygdom. Hvis du begynder at få mere udflåd fra skeden end normalt, eller det svider, når du tisser, skal du tale med lægen og bede om at få taget en test. Hvis du ikke bryder dig om at gå til din egen læge, findes der klinikker, hvor man er anonym. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde et godt sted. Det er gratis. Du kan tage en graviditetstest, allerede dagen efter du skulle have haft din menstruation. Her er en pige som fortæller om, hvordan det er at få en mødomsoperation. Jeg synes ikke du behøver en operation. Det er ikke nødvendigt. Du skal vide, at en mødomsoperation ikke giver dig en ny mødom. Der er nogle sting i skeden. Det er ikke sikkert, at man bløder, selvom man har fået operationen. Der er andre måder - hvis familien kræver, at der er blod på lagenet. Hvordan foregår det i din familie? Jeg vil gerne hjælpe dig, Kærligst Kristina Spørgsmål: Hej Kristina. Det glæder mig meget, at kunne få hjælp, da det ikke er en sag man åbenlyst kan snakke med alle om. Jeg har selv været til læge, og han har sagt vi bare kunne tage det op, når det var jeg nu engang skulle giftes, og det ville nok være om et par år, og måske der kan tage det her op. Klamydia sagen, er jeg lidt bange for, for der er intet der tyder på det? og jeg tror heller ikke jeg er gravid, da jeg har lige har fået min menstraution. Jeg er virkelig uvidene, når sagen er således. Det link, du har sendt mig, har jeg læst, men pigen der fortæller siger jo at det ikke kan betale sig, og at det koster 6.000 kroner. jeg skal nok skaffe pengene på en eller anden måde. Min familie går meget op i, at man bløder bryllupsnatten.. Hvilken metoder er der?? :( Kærlige Hilsner Svar: Kære Der er p-piller. Så kan du time menstruationen med bryllupsnatten. Du kender selv din cyklus, og du kan vælge bryllupsnatten falder på en dag hvor du bløder medium. Ellers er der noget der hedder en nuva ring. Den fungerer som p-piller. Det er en lille gennemsigtig ring som sættes op i skeden. Når du fjerner den, går der et par dage. så får du en blødning. Igen kan du time det til bryllupsnatten. Du kan "øve dig" et par måender før brylluppet, så du bliver fortrolig med hvordan din blødning forløber perioden igennem Her er et link: http://www.p-ring.dk/consumer/ Læs og sig, hvis du har spørgsmål. Og tal endelig med din egen læge. Alt dette skal gå igennem din læge, som kan rådgive dig og sikre, at det er den rigtige løsning for dig. Du må meget gerne vende tilbage, og fortælle hvordan det går. Kærligst | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |