Brevkassen: Rådgivning
Lagt ud den 12. november 2009 efter samtykkeSkal jeg lyve for mine forældre?
Hej Kristina.Jeg takker dig for den hjemmeside du har lavet, du hjælper flere piger end du aner, med at komme igennem deres angster for deres kulturer og familie, de ikke kan åbne sig op for. Jeg er en 17årig pige som kommer fra xxxx (kendt af red.). jeg har en kæreste som jeg elsker rigtig højt, og tænker på at dyrke sex med ham. Min familie går desværre alt for meget op i, at man skal være jomfru til bryllupsnatten. jeg er selv meget imod det, for hvorfor skal jeg leve op til de forventninger, når jeg ikke selv bryder mig om dem? for når jeg engang får børn, vil jeg da ikke opdrage dem med noget jeg ik selv synes er okay. Man er et menneske, om man har haft sex eller ej. Man kan sagtens være et godt menneske, og have haft sex, og være et dårligt menneske som ikke har haft sex. Sex gør os jo hverken til bedre eller værre mennesker. Min mor forstår mig ikke. hun sagde hun virkelig ikke føler jeg er hendes datter og har skyldfølelse over at jeg tænker på den måde. hun vil ikke have at hendes lille prinsesse skal anses som en billig pige iblandt andre udlændinge, da rygter er ude på et par minutter, højst to. hun tror ikke på at drengen ikke kan mærke om man er jomfru eller ej. det er ik fordi hun har tænkt sig at planlægge hvem jeg skal giftes med, for sådan er det ikke i min familie. hun siger bare at alle mænd, foretrækker jomfruer og at vi jomfruer er de rene. hun forstår ikke, man kan være et godt menneske lige meget om man har dyrket sex eller ej. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg er bange for at få utrolig dårlig samvittighed efter jeg har dyrket sex med ham, fordi jeg vil få ondt af min mor. At hun render rundt og tror hendes datter er jomfru, selvom hun slet ikke er, og at hun har gjort så meget for at give mig et super godt liv, og jeg gir mit sexliv igen. Jeg vil ikke få den dårlige samvittighed, det er noget som plager mig utrolig meget. Jeg vil ønske jeg kunne tænke anderledes, men det kan jeg ikke, for sådan her er jeg bare. jeg vil bare ik skuffe min familie, er det ok at holde det hemmeligt for dem, når jeg har været i seng med min fyr?
Håber virkelig ikke mit indlæg er for langt, havde bare så meget.
Glæder mig til at høre fra dig!
Svar:
Tusind tak for de fine ord. Det glæder mig meget at jeg kan hjælpe.
Dine tanker minder mig meget om de tanker, jeg selv havde engang. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er det rigtige at gøre, for det er individuelt. Det, som er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Banalt, men sandt. Nu vil jeg fortælle dig, hvad jeg gjorde. Sagen er nemlig den, at når man vokser op med den baggrund, så har alt en pris. Og det handler om at lære at lytte til sig selv. Vi lytter til vores forældre, vi lytter til religionen, men vi har ikke lært at lytte til vores egen stemme.
Indtil jeg kom i gymnasiet, gjorde jeg alt for at leve op til mine forældres forventninger (min far var muslim, min mor katolik). Jeg skulle hele tiden forklare mine venner, hvorfor jeg ikke måtte det ene eller det andet. Og jeg troede faktisk selv på det. Jeg var bange for at blive straffet, hvis jeg trådte forkert. Ikke så meget af mine forældre, men mere af Gud.
Men men men, man bliver jo forelsket og prøver grænser. Så jeg begyndte at gøre alt det, man ikke må, i hemmelighed. Jeg vidste, at mine forældre aldrig ville kunne forstå det. Eller acceptere det, for den sags skyld. Men den dag i dag mener jeg, at jeg valgte rigtigt, da jeg besluttede mig for, at kun en person bestemmer over min krop, og det er mig selv. Og at der er noget, der hedder privat = det er mit og kun mit - jeg behøver ikke fortælle andre, heller ikke mine forældre, hvad der foregår i mit helt private space. Men der er en pris. Man føler man lyver. At man burde fortælle sine forældre, hvad man har gjort. Man har måske brug for at få tilgivelse, accept. Når forholdet til kæresten går i stykker, føler man måske, det hele er spildt, at man har valgt forkert. Man kan føle sig som et dårligere menneske, som fortjener dårlige ting. Der sker så meget oppe i ens hoved. Og det er meget kaotisk, og angstprovokerende. Og man kan føle, at man knækker. Hver gang man modtager kærlighed fra sin familie, føler man sig som en løgner. En, som ikke fortjener alt det gode, de giver dig.
Hvordan endte det, tænker du måske:-) det endte faktisk med, at jeg fortalte alt. Og de kunne ikke acceptere det. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 17 år. I dag er jeg gift med den mand, jeg mødte, da jeg var 19. Vi har fire børn. To piger og to drenge. Og jeg er ikke i tvivl mere. De skal opdrages med åbenhed, og den dag min datter kommer hjem med en kæreste, skal han være velkommen. Set i lyset af at min mand er pakistaner, og muslim, er det rimelig stort, at vi har fælles fodslag i det spørgsmål.
Når du er så meget i tvivl som du er, så mener jeg personligt, at det mest rigtige er at vente. Tænk dig godt om. Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du vælger ikke at fortælle dine forældre det. Og tænk over, hvad du bedst kan leve med. Hvis du giver dig selv ro til at tænke over det, vil der komme en dag, hvor du ikke længere er lige så meget i tvivl, som du er nu. Og du kan tage et valg med åbne øjne. Når man har taget et bevidst valg, er det nemmere at leve med konsekvenserne. For der vil være konsekvenser, uanset hvad du vælger.
Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget. Lad mig høre hvad du tænker.
Spørgsmål:
tusind tak for svaret, det har nemlig vist mig, at jeg ikke er den eneste som føler som jeg gør. Er nemlig også mest af alt bange for at blive straffet af gud, at komme til at fortryde og få dårlig samvittighed hver gang mine forældre roser mig og giver mig kærlighed. I dag talte jeg med min mor om sex. Hun sagde at hun egentlig godt kan forstå jeg ikke har samme holdningen som hende og min far, da jeg som sagt er født og opvokset her i Danmark, jeg har kun danske venner. jeg fik allerede min menstruation meget tidligt, så jeg har altid følt jeg blev hurtigere voksen end de andre. Det at jeg fik min menstruation så tidligt, gjorde også at jeg fik et super godt forhold til min mor, sikkert derfor jeg ikke nævner min far særlig meget :b Men i dag sagde min mor, at hun accepterer min mening om det, men at jeg altså ikke kan tvinge hende til at acceptere mine meninger, men at hun vil støtte mig lige meget hvad jeg har tænkt mig at gøre. Og hun sagde til mig, at jeg virkelig skal være sikker når jeg gør det, at jeg virkelig skal elske min kæreste og føle mig tryg. Det var virkelig surprise at det kom ud af min mors mund. jeg havde aldrig i mit liv troet hun ville være i stand til at sætte sig ind i hvordan jeg har det og støtte mig. Især fordi, at lige før jeg skrev med dig i går, sagde hun at jeg ikke var hendes datter mere hvis jeg gjorde det, at hun ikke ville kendes ved mig og ikke kunne kende sin lille prinsesse, hun havde enda tårer i øjnene. Men det hun sagde mente hun ikke, det indrømmede hun selv idag, hun havde bare rigtig svært ved at sætte sig ind i det, og var overrasket over, at jeg tog det emne op. Men da jeg jo stadig er meget troende, da jeg er vokset op med to meget stærke troende forældre, har jeg stadig angsten for at blive straffet af gud, men du er egentlig et levende bevis på, at gud ikke svigter os. Det er min krop, ingen andens, og jeg derfor ikke engang behøver fortælle jeg har haft sex, når den tid kommer. dine ord hjalp virkelig!
Svar:
Du er både sej og klog, og jeg er sikker på, det vil gå dig rigtig godt. Det er flot, at du selv tager spørgsmålet op med din mor. Din beretning viser også, at ting forandrer sig, at mennesker forandrer sig og kan se tingene på nye måder, præcis som din mor gør det - fordi hun holder så meget af dig og ønsker dig det bedste.
Tusind tak for din mail!
P.s: Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for det. Eller vil fortælle, hvordan det går:-)
Spørgsmål:
Det er jo også forståeligt at vores forældre reagerer som de gør, da de er vokset op i et helt andet samfund og kun lært at lytte til ''de voksne, dem der altid har ret'' aldrig lært at lytte til sig selv og kun haft det at give videre, de selv er opdragede med. Held og lykke med arbejdet fremover, det er en rigtig god gerning du gør, nemlig lige præcis at tage det op, andre mennesker hverken tør snakke om, eller har nogen at snakke om det med.
