Brevkassen: Rådgivning
Lagt ud den 20. december 2009 efter samtykke"En dag stak jeg af. For jeg frygtede for mit liv."
Heey Kristina :o)Her er min historie. Jeg havde været henne og blevet syet. Jeg har fået en mødomsoperation. Og jeg var mere end sikker på at den mand jeg skulle giftes med ikke ville opdage noget..
Jeg havde jo hørt så meget om det og at mænd kunne narres når man blev syet.
I hvert fald, jeg skulle giftes 14 dage efter jeg var blevet syet sammen igen ..
Så kom brylluppet, og det eneste jeg kunne tænke på mens folk dansede rundt om mig og klappede og kom med gaver var .. "Er det her nu det rigtige?" "Skal jeg stikke af ?" "vil han opdage noget??"
Jeg var rigtigt rigtigt bange .. og det kunne ses på ALLE bryllups billederne... Også fordi jeg ikke selv havde valgt den mand jeg skulle giftes med gjorde det bare situationen endnu mere skræmmende.. jeg følte mig helt utilpas.. Jeg blev ved med at kigge over på min veninde som vidste at jeg havde fået lavet operationen og bedte til hun kunne se råbet om hjælp i mine øjne ..
Ingen lagde mærke til min sorg og mine bekymringer.. jeg ønskede at brylluppet ville vare for evigt så jeg slap for at tage med ham hjem!
Gæsterne begyndte stille og roligt at tage hjem en efter en .. Der var en gæst som havde været min gamle klasselærer, som blev ved med at sende mig tegn og hviske noget til mig, men jeg kunne ikke forstå hende ..
En kvinde fra hans familie (kendt af redaktionen) holdt rigtigt meget øje med hvem jeg talte med og hvem der kom og gik .. INGEN måtte tage billeder til festen udover hans familie, fordi de var "bange"for at mine veninder ville vise mit billede til deres drenge venner ..
Da festen var ved at slutte kom min mand ind til os, for at give mig guld på og for at hilse på min familie ( kvinder og mænd skulle være adskilt ) ..
Da han kom ind i lokalet bankede mit hjerte rigtigt rigtigt rigtigt hårdt og mine øjne blev fyldt med tårer .. Da jeg blev spurgt hvorfor jeg græd sagde jeg at det var fordi jeg ville savne at bo hjemme hos min mor og far og være "under deres ansvar" ..
Min gamle klasselærer kiggede dybt ind i mine øjne og i det sekund forstod jeg, at hun var den eneste der kunne se jeg bare ville væk så hurtigt jeg kunne ..
Hun nærmede sig .. da hun kom over til mig lod hun som om at hun ville kramme mig og bare sige tilykke til mig.. en kvinde fra hans familie (kendt af redaktionen) kiggede rigtigt meget på os da hun afskyr alt der hedder Dansker .. ( selvom vi er i Dk ) .. Ihvertfald.. Da min gamle klasselærer krammede mig, hviskede hun i mit øre.. Du skal ikke være bange xxxx (navn kendt af red.), og lagde sit nummer ned i min kjole ved ryggen, ved Bh-stroppen .. jeg kiggede på hende og holdte hendes hånd, bad hende om ikke at forlade mig, mens jeg rystede rigtigt meget ..
Hun havde intet valg, hun blev nød til at gå og jeg blev tilbage med de få gæster der var der og ventede på at blive hentet af den mand jeg skulle leve mit liv sammen med..
Jeg sad på en stol og kiggede ud af vinduet og så ham grine mens han sagde farvel til sine venner og de kyssede ham og fortalte at de var glade på hans vegne ..
Han er MEGET MEGET MEGET religiøs, virkeligt så religiøs, at det næsten er umuligt at forstå at han er i Danmark.
Han kom ind.. bad mig om at tage bryllups kåben på og dække mit ansigt med den hætte som var på den.. min mor holdte min kjole bag i..
Da vi sad i bilen holdte jeg min mors hånd rigtigt hårdt og jeg kunne ikke lade være med at græde.. jeg fik så ondt i nakken af at have hovedet nede fordi chaufføren ikke måtte se mit ansigt ellers ville min mand blive rigtigt sur da ingen andre end ham måtte kigge på mig.
Så nåede vi hjem til vores lejlighed hvor vi skulle bo sammen. Min mor og søskende fulgte os op og kyssede os begge to farvel.
Da han havde lukket døren vendte han sig om imod mig med det største smil, og jeg følte at min hjerte bankede så HÅRDT at han kunne se det på kjolen
han begyndte at kysse mig på panden og lagde sine hænder rundt om mig.. og jeg var meget anspændt i hele min krop.. det kunne han godt mærke. Men han troede at det var fordi at jeg var jomfru og at jeg bare var bange for a blive " åbnet "men det var slet ikke derfor.. det var frygten for at han skulle opdage præcis det modsatte - at jeg var åbnet i forvejen og syet sammen igen.
Han lagde mig ned på sengen, og tog et skridt af gangen.. jeg har aldrig haft så mange smerter som lige præcis den nat.. ikke fordi jeg var anspændt men fordi at det føltes som om jeg var i gang med at blive voldtaget .. og det gjorde RIGTIGT RIGTIGT RIGTIGT ondt, mere ondt end da jeg mistede min mødom for alvor.
Jeg blødte ikke.. og selvom han havde svært ved at åbne igen.. kiggede han på mig og sagde.. JEG TROR IKKE PÅ DU ER JOMFRU !!!
Jeg spillede rigtigt sur og spurgte om jeg ligner en luder. Ikke fordi piger som ikke er jomfru er luder men fordi jeg bare ville få det til at se ud som om jeg var imod sex før ægteskab. Det var ikke fordi han kunne mærke i mit "hul "at jeg var stram eller åben eller noget.. men fordi en pige som har haft sex en gang ved hvad hun vil have i sengen.. og den mindste forkerte bevægelse kan bevise at hun ikke er jomfru ..
Jeg fortalte ham så at jeg var jomfru, og sagde til ham at jeg havde læst at det ikke alle piger der blødte. Han forventede nemlig noget "lyserødt agtigt blod "da hans venner havde sagt til ham at det ville se sådan ud . da de har snakket om det ! Men min mand var han rigtigt sur fordi han havde forventet at han skulle prale til sine venner om at han havde set blod på lagnet og at han var "konge".
Han snakkede om det i flere dage, han kunne ikke forstå at jeg ikke havde blødt.
Jeg talte med min mor om det og jeg havde sat mig i hovedet at jeg skulle vise hende www.nymødom.dk, men jeg ville ikke vise hende at jeg skulle præcis på den hjemme side, da jeg var bange for hun skulle spørge hvor jeg kendte den fra. Jeg søgte efter ordet "mødom" på google og din hjemmeside stod som nr 1.. jeg sagde til hende .. "lad os prøve at tage den første "og så gik vi ind og læste om det ikke var alle der blødte og at den var elastisk osv ..
Inden jeg blev gift med min mand havde jeg været sammen med en anden fyr, som jeg ELSKEDE mere end noget andet på jorden. Og den dag i dag elsker jeg ham stadigvæk mere end han nogensinde kan forstille sig.. Vi havde været sammen seksuelt og jeg fortrød aldrig at have været i seng med ham fordi jeg følte at han lige som, var grunden til at jeg altid kunne smile.. jeg havde snakket med min mor og far om ham og hele min familie vidste at jeg gerne ville have ham.
Problemet var ikke at han var fra et andet land men at han var fra en anden klan. For mig og ham betød det ikke en skid fordi vi elskede hinanden og vi vidste at lige meget om vi så var kristne eller jøder så ville vi ku leve sammen i lykke altid.
Min familie havde givet mig det indtryk af at jeg godt måtte giftes med ham.. Indtil en fra min familie fandt ud af at min kæreste var fra den anden klan og så begyndte ALLE problemerne at komme. For hver dag der gik blev det jo sværere for mig at snakke med min familie om ham.. Min familie begyndte at lede efter min kæreste, jeg ved ikke hvad de ville gøre ved ham.
Jeg var så bange hver gang jeg skulle se min kæreste eller bare snakke med ham af frygt for hvad min familie kunne finde på at gøre..
Til sidst kom en fra min familie (kendt af red) hjem til os med en mand og sagde til min mor at han gerne ville arrangere at jeg skulle giftes med ham, som han havde taget med hjem til os.
Min familie talte om det i flere dage, og fik til sidst min mor og far med på ideen ..
Da de endelig fik mig overtalt til det tog jeg hen og blev syet sammen forneden ..
Da jeg boede sammen med min mand tror jeg at han kunne mærke på mig at der var en anden mand i mine tanker, men jeg kunne ikke sige det til ham direkte fordi så ville han vide at jeg havde været sammen med ham i "Haram "dvs på en forbudt måde. Når jeg sov tænkte jeg på min eks, når jeg spiste tænkte jeg på min eks. Lige meget hvad jeg gjorde tænkte jeg på ham.. hver eneste gang min mand ville røre mig var jeg meget tilbage holdene fordi jeg ikke ville have nogen skulle røre mig andre end den mand jeg elskede og stadigvæk elsker.. Min mand begyndte at blive utilfreds.. Og begyndte at slå mig og spærre mig inde og sulte mig .. Jeg ringede altid til min familie og græd og fortalte dem var der var sket med mig. Men de sagde altid at jeg bare skulle undgå det som gjorde ham sur da skilsmisse er en skamfuld ting.. men jeg gjorde jo intet, det var bare ham som var utilfreds med alt jeg gjorde..
Hvis jeg så fjernsyn når han var hjemme så kunne jeg få tæsk, hvis jeg snakkede for meget i tlf med mine veninder kunne jeg få tæsk lige meget hvad så skulle jeg passe på.
han begyndte at slå løs på mig selvom jeg råbte at han skulle lade være.. jeg skreg så højt fordi jeg ville have naboerne til at høre det. han løftede mig op kastede mig ned, sparkede mig på hele min krop, løftede mig op igen og dunkede mit hoved ind i vægge og ind i skabsdøren.
Hver eneste dag sov jeg med en frygt om at tage mit eget liv fordi jeg ikke kunne klare ham længere.. jeg stak af og tog over til min mor og far mindste 5 gange om måneden men de fik ALTID en fra min familie (kendt af red.) til at køre mig tilbage til ham..
Da min mand på et tidspunkt havde låst døren så jeg ikke komme ud.. begyndte jeg at føle mig helt alene i verden. jeg sad og græd i timevis. Jeg havde intet mad, ingen at snakke med, ingen at holde om eller noget som helst. jeg tog min tlf og ringede til min eks kæreste jeg ville ikke vise ham at jeg havde det dårligt af frygt for han skulle komme og smadre min mand og så ville jeg få tæsk af min familie for at have snakket med en mand imens jeg var gift dvs "utroskab ".. jeg fortalte ham at jeg savnede ham og vi begyndte at snakke mere og mere og mere sammen.. og jeg begyndte at indse hvilket fængsel jeg var kommet ind i.
En dag stak jeg af. For jeg frygtede for mit liv.
Jeg havde kun bukser og en strækbluse på, da jeg stak af fra ham.. jeg tog min tlf og løb så hurtigt jeg kunne ned af trapperne.. jeg løb alt hvad jeg kunne
Jeg har ikke været tilbage til ham siden da.. jeg er stadigvæk gift med ham islamisk.... jeg gemmer mig og undgår ham og hans familie så meget jeg kan.. men nu er han rejst væk så er det nemmere
Selvom jeg er gift stadigvæk så er jeg fundet sammen med min eks kæreste igen og hos ham er det eneste sted jeg kan føle mig tryg.. han
kender til historien og vil gøre alt for at beskytte mig.. heldigvis har jeg endelig fået min familie på min side.. men ikke alle sammen... endnu
mit råd til jer piger dérude er .. LAD VÆRE MED AT GÅ IND I ET ARRANGERET ÆGTESKAB. og lad være med at blive syet fordi det vil æde dig op indefra når du tænker på den du har været i seng sammen med, og som du stadigvæk savner.. det vil kun skade dig og ikke gavne dig at blive syet.. tro mig !!
Jeg ønsker ikke at det som er sket for mig sker for nogen andre piger.. jeg troede at hvis jeg blev syet ville alt blive nemmere.. men ikke en skid - alt blev kun værre: Jeg blødte ikke, jeg savnede min eks og mine bevægelser fortalte min sandhed.
Svar:
Rådgivningen i denne sag er mellem kvinden og redaktionen.
