







 | Brevkassen: RådgivningLagt ud den 30. august 2010 efter samtykke
Sandhed og konsekvens
Hej Kristina.. Mit navn er xx og jeg er 22 år gammel pige med etnisk baggrund. Jeg har haft en kæreste i 1 år, hvor vi har været sammen sexuelt. Vi vil ikke ha en fremtid sammen, men så der nu det problem at jeg ikke er jomfrue længere. Jeg elsker en anden dreng som bor i mit hjemland, og vil gerne forloves med ham. Men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mit mødom. Kan ikke fortælle dette til min familie, det ville være et stort skam for dem og det kan jeg ikke tillade mig at føre dem ind i når de har gjord så meget for mig. Jeg elsker ham drenge i mit hjemland og han elsker også mig meget. Jeg ved at han vil blive meget chokeret hvis jeg fortalte jeg ikke var jomfrue, fordi jeg netop har sagt at det er jeg? Ved ikke hvad jeg skal stille op lige nu.
har tænk på at blive syet men det koster alt for meget og det har jeg ikke råd til. Og på den anden side tænker jeg på at sige det til ham, men hvad nu hvis han ikke vil have mig. jeg er også i familie med den dreng så der ligger også alt andet bag i det. Har virkelig brug for hjælp aner ikke hvad jeg skal stille op det gælder min fremtid det her, og vil gerne være lykkelig som alle andre.. Håber at hører fra dig hurtigst muligt..
Hilsen xx
Svar:
Kære xx
Du skal have de rette informationer, så du kan tage et valg med åbne øjne. En mødomsoperation koster omkring 5.000 - 6.000 kr. Der er ingen garanti for blødning efter en operation. Størstedelen af de piger, jeg taler med, som har gennemgået operationen, har IKKE blødt efter operationen.
En mand kan ikke bedømme, om en kvinde er jomfru, når man har sex, fordi alle er skabt forskelligt. Der er, i modsætning til hvad mange tror, hul i slimhinden. Også før første gang. Og slimhinden er elastisk, så man bliver ikke "slap", fordi man har haft sex.
For bedre at kunne hjælpe dig, vil jeg spørge dig: hvordan er den familie, du skal giftes ind i - hvor traditionelle er de? Kigger de på lagenet? Hvad er det, du frygter der vil ske, hvis du ikke siger noget, men bliver gift?
Du kan ikke ændre på fortiden, men du kan bestemme, hvilke valg du tager for din fremtid. Man kan også sige, at hvis han ikke accepterer dig, er han måske ikke den rigtige for dig?? Men det er jo noget, du skal gøre op med dig selv. Du kan prøve at læse de andre indlæg på brevkassen. Så vil du kunne se, at der er mange andre, der har stået og står i samme situation som dig.
Spørgsmål:
Kære Kristina
Jeg har fortalt ham at jeg ikke er jomfru!!
Fordi jeg ikke kunne holde det ud. Han blev sur og nu vil han ikke snakke med mig!! Han siger at ingen får noget at vide og jeg stoler også på ham, men har mistet ham nu :-(
Jeg troede han ville acceptere det, men det gjord han ikke eller det tror jeg ikke. Fordi han hørte hvor ked af det jeg var, og han ringede senere og sagde at han gerne ville tænke lidt. Men nu vil han slet ikke skrive eller hverken snakke med mig!! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er total forvirret.. Ved ikke om han behøver lidt tid, eller om han slet ikke vil have mig længere. Jeg viste ikke at det betød så meget hvis man elskede en person, men det gør det åbenbart.
Men har stadig tænk mig at blive opereret, vil bar li have noget tid til at se om han virkelig elsker mig.
| 





|