Hvorfor?

Hvorfor en hjemmeside om mødommen? Jeg har gennem en årrække arbejdet med mødoms­pro­blematikker og de traditioner, som knytter sig til den eftertragtede slim­hinde. Jeg får jævnligt henvendelser fra både unge kvinder og fag­per­soner, som søger rådgivning og viden. Denne side er til dem.

Desuden er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at der er et behov for en mere systematisk indsats på om­rådet samt behov for en doku­men­tation af problemernes omfang.

Det er målet, at NyMødom.dk skal synliggøre mødommens magt, problemernes omfang samt problematisere mødomskirurgi, både i Danmark og internationalt. Hjemmesiden skal være en hjælp til kvinder, til relevante faggrupper og et forum med debat for alle.

Jeg vil opfordre politikere, debattører, relevante faggrupper, herunder Lægeforeningen og Sund­hedsstyrelsen, til at tage stilling til mødoms­re­konstruktioner, og det er mit ønske, at hjem­me­siden vil facilitere en stillingtagen. Mødoms­ope­rationer skal ikke forbydes, de skal over­flø­dig­gøres!

Hjemmesiden er et uafhængigt initiativ. Det betyder, at NyMødom.dk har friheden til at behandle emnet uden hensyntagen til særlige interesser. Siden finansieres bl.a. via mine foredrag, så har du lyst til at støtte initiativet, kan foredrag bookes her.