Kirurgi
"Jeg har haft sex, skal snart giftes og mangler min mødom" - disse ord udløser ofte en henvisning til en mødomsoperation. Vi skal tilbage i historien for at finde andre eksempler på, at sociale problemer forsøges løst med kirurgi - eksempler, som vi ikke er stolte af. Hvorfor er det nu blevet en legal løsning at ty til kniven, når det handler om indvandrerkvinder?Årsagen kan være, at fagpersoner oplever, at de ikke råder over andre muligheder. Nogle tror, at en operation vil hjælpe kvinderne. Det er forståeligt, men der foreligger ingen dokumentation på, at kirurgi kan løse sociale og kulturelle problemer. Overordnet set understøtter og viderefører operationerne undertrykkende traditioner. Kvinden bekræftes i, at hun er mindre værd uden en intakt mødom, hvilket selvfølgelig ikke er rådgiverens hensigt.
Hvis en operation kunne løse kvindernes problemer, så kunne man måske acceptere, at det er et knæfald for undertrykkende traditioner, fordi den enkelte kvindes liv er vigtigere end principper. Virkeligheden er dog, at når der er slået knude på det sidste sting, så er presset og den sociale kontrol intakt. Operationen er ingen garanti for blod, og der er som oftest ingen opfølgning fra de instanser, som henviser til og udfører operationerne. Det kan skyldes manglende ressourcer, prioritering, eller også kommer kvinden bare ikke tilbage.
