"Hos de fleste indvandrerfamilier spiller en pige en meget stor rolle i familien, hun er den person, der skal beskyttes allermest, og det, der er pigens allervigtigste rolle, er at beskytte sin mødom til den dag, hun bliver gift. Det symboliserer hendes renhed, samt at hun har fået en god opdragelse hos familien, og derfor bør hun beskytte den til den dag, hun selv bliver gift og kan videregive sin rene op­dra­gel­se til sine børn."

Kvinde med anden etnisk muslimsk baggrund, gymnasieelev 3. G

Rådgivning

Jamen hvad skal vi så gøre? Vi skal hjælpe kvinderne, ikke fikse dem. De færreste ved, hvad en mødom er. De forestiller sig en hel lukket hinde, og retorikken omkring mødom­men bærer en stor del af skylden. Man siger, at 'en kvinde bliver åbnet', hvilket jo forud­sæt­ter, at hun har været lukket. Kvinderne ved heller ikke, at kun én ud af fem kan præstere en blodplet af varierende størrelse. De kender ikke al­ter­na­ti­ver­ne til operation, tør ikke bruge dem eller vil heller have 'en rigtig en', hvilket bringer os tilbage til det faktum, at kun de færreste ved hvad en 'rigtig mødom' er.

Der er stor forskel på, hvordan etniske minoritetsgrupper betragter bryllupsritualet. Det er langt fra alle, som har svigermor siddende uden for brudeværelset. Mange forældre er klar over, at deres børn lever livet, men de vælger at lukke deres øjne. Traditionerne omkring inspicering af pletten har ændret sig i takt med, at forældrene bliver tiltagende nervøse for, at den mangler. Et uplettet lagen er i ligeså høj grad familiens problem, som det er kvindens - de har ikke levet op til deres ansvar.

De unge selv har ingen at tale med om deres tvivl og ambivalens omkring kultur og frem­tid, som jo dybest set er, hvad det hele handler om. Det kan være svært at forholde sig til et kommende ægteskab og en livsstil, som handler mere om familiens ære end om den enkeltes drømme. Det kan ingen operation reparere på.